Hvornår skal en hovedpude skiftes?

Af ergoterapeut Berit Kloster
Pudeeksperten

Ved du hvor meget du slider på din hovedpude?

Ikke ret meget holder evigt - og det gælder selvfølgelig også din hovedpude.
Hovedpuder udsættes for et enormt slid hver nat. Tænk på, at du sover 7-8 timer og at hovedet har en anseelig vægt der belaster din hovedpude på et forholdsvis lille sted. Derudover sveder og savler du hver nat.
Så din hovedpude har altså en arbejdsuge på mellem 50-55 timer.
Hovedpudens primære opgave er at være "afstandsklods" mellem dit hovede og din madras.
Hvis denne afstandsklods er for lille eller for stor, for hård eller for blød, så ligger du ikke godt. Det siger sig selv, at du så lettere får ondt i hoved og nakke og måske også skuldre.

Symptomer på, at du måske trænger til en ny hovedpude

1. Du bruger tid på at forme og ryste din hovedpude, inden du lægger dig til at sove.
-Måske har din hovedpude mistet "pusten" og er blevet lavere end da du købte den. Indmaden er altså slidt og faldet sammen.

2. Din hovedpude lugter.
-Som tiden går, samler der sig både savl og sved i din hovedpude. Så det er ikke så sært hvis din hovedpude bliver sur med tiden. Nogle hovedpuder kan vaskes, men du skal være opmærksom på, at vask slider meget på en hovedpude.
Se alle vaskbare hovedpuder HER


3. Du har ondt i nakken.
Hvis du vågner om morgenen og har ondt i nakken og hovedet kan der være mange årsager. Én af disse kan være din hovedpudes evne til at større din nakke og holde dit hovede. Hvis du fx har en dunhovedpude og om aftenen folder og "ælter" den, så du har mest hovedpude under nakken, ja så er det sandsynligt at din hovedpude folder sig ud i løbet af natten og dermed ikke støtter og holder som du har brug for. Måske du i stedet skal overveje en anatomisk eller ergonomisk hovedpude.
Se alle hovedpuder med nakkestøtte HER



4. Din hovedpude er over 2-3 år gammel
Set i lyset af, hvor hårdt din hovedpude arbejder hver nat, 55 timer om ugen, er det ikke mærkeligt at du bør skifte din hovedpude hver 2.-3. år. Din hovedpude vil sansynligvis være både træt, uhygiejnisk og slidt på dette tidspunkt. Tiden løber hurtigt, så skriv dato på din hovedpude når du køber den. Så er det lettere for dig at huske at købe en ny INDEN du evt får ondt i nakken.

Mænds hovedpuder

Mænd har ofte brug for at skifte hovedpuder hyppigere end kvinder. Dette skyldes at mænd udskiller urinsyre gennem hårbunden. Det er det der kan ses som gule plamager på mænds hovedpuder. Disse skjolder kan ikke vaskes ud.
Syren i sved slider ekstra hårdt på mænds hovedpuder. Der er også en tendens til, at mænd sveder mere end kvinder.
Det er ikke ualmindeligt at en mands hovedpude er slidt efter et års tid.

Hovedpuder og sko

Man kan fint sammenligne hovedpuder og sko. Alså bortset fra, at de fleste af os skifter mellem flere par sko, og derfor ikke kun slider på ét par.
Hvis du forestiller dig, at du skulle gå i det samme par sko, 8 timer hver dag, 365 dage om året. Så kan de fleste forestille sig, at selv sko i den bedste kvalitet er slidte efter et par år.

Hovedpuder bør skifter efter 2-3 år - fordi du slider på dem hver nat, og fordi hovedpudens funktion er vigtigt for din krop, din søvn og din komfort.

Spørg os når du skal skifte hovedpude

Er du i tvivl når du skal købe nye hovedpuder? Ring eller skriv endelig til os.


Spørg kundeservice her

Se Pudeekspertens hovedpudeguide


OM PUDEEKSPERTEN - Søvn & Comfort

Pudeeksperten - Søvn & Comfort - er landets absolut førende inden for salg af hovedpuder. Med over 3000 hovedpuder på lager, og mange års erfaring i rådgivning og vejledning hjælper vi hver dag mange, til en bedre søvn.
Pudeeksperten har til huse i Holstebro. Pudeeksperten er ejet af Flemming V. Kristensen, der har været i sengebrancen i over 30 år.

KUNDESERVICE

Vi sidder klar på telefonen 97420277 alle hverdage fra 10.00-17.30 lørdag fra 10.00-14.00
Mails besvares hurtigst muligt info@pudeeksperten.dk

KONTAKT

Pudeeksperten - Søvn & Comfort
Herningvej 76 7500 Holstebro
97420277
info@pudeeksperten.dk

Pudeeksperten   |   Herningvej 76  |   7500 Holstebro   |   + 45 97 42 02 77   |   info@pudeeksperten.dk
0 Indkøbskurv